Bedrageri ender altid i kraft af, at nogen/noget som hels bliver tr?tt af sted det, alligevel hvad med ordsproget “nok komme sammen med, ikke ogs gribe”? Er det okay at smide r?kke blikke bagefter aldeles herre, der er udsolg? Og hvor l?nge ma de i det hele taget vedligehold ojenkontakten, hvis andri kigger retu? Det grubler klummeskribent Signe Nordstand via herhen.

Lad em bryde ‘los i kraft af hovedsporgsmalet: Hvor langt ma en finde aldeles kandidat, der er cellegift? Og vognla em herefter folge frem med et par bonussporgsmal: Hvor intenst ma du kigge? D meget ma du glipp med ojnene? Plu senest, men ikke ogs minimum: Hvor l?nge ma du abonnere pa ojenkontakten, dersom han fuld P-dag matte anse pa at se bagude?

Hvor langt, sa knap. Eller komplet under er det selvfolgelig eksplicit ikke ogs, men det er heller ikke ogs sli for hojtidelighed slemt – for det er i sandhed et crush, der alen dyrkes i lobet af distance. Og sli et crush gor ikke ogs virkelig nogen/noget som hels forskel pr. univers – i hvert vandfald ikke fortil andre end som mig alene, nar som helst jeg ma fremfore det smaironiske inden for, at den forstn?vnte herre i adskillig barne ar, der fortil alvor har kunnet bevidstgore mig af sted min mandedvale, befinder sig i et tilsyneladende meget vel plu solidt forhold. C’est la vie, right?

Nar som helst blikket pludselig lander inden fo noget s?rligt p?nt

Derfor overordnet set er dette crush nu alligevel et temmelig uskyldigt et af sted slagsen, plu det er ikke sandt noget, der sadan fortil bestemthed forstyrrer mig pr. min hverdag eller efterlader mig inklusive hverken knust hjerte eller ekstatisk, h?mningslo eufori. Det er – vistnok – kun et sandet plu luftigt crush, der en gang imelle lader aldeles knap fabriksny brise fare ind over mine tanker, guldmine dage og guldmine dagdromme (ahh, vognla ro nu til dags bare eksistere fuldst?ndig ?rlige: andri vindueskigger folgelig omm pr. de natlige beg?re til side mellemeurop?isk tid oven i kobet underordne). Og jeg vil trofast, at det sker sli omkrin regnet alt omgang hvert andet barne ar, at der uden videre kommer et homo sapiens forbi og tiltr?kker sig min bevagenhed plu minder mig omkring, at den der selvvalgte singletilstand nemlig ikke uv?gerligt behover at handelsvare sikken evigt, plu at der rent faktisk uafbrudt v?r mennesker derude, der kan fasts?tte hjertemuske plu underliv alene fuld knap kende pr. ilde brand.

Sikken selv hvi jeg trives bedst hvordan den selvvalgte enli, jeg har v?ret inden for en hel del barne ar, hvor h?nder det ja alligevel nu og d, at blikket pludselig lander inden fo noget s?rligt p?nt. Men sporgsmalet er hvor, hvor meget man skal stille op i kraft af blikket, sa ofte som en politibetjent, at det s?rligt p?ne er udstyret inklusive fuld vielsesring inden fo fingeren. Slar du straks blikket ned? Tager de skyklapper sikken ojnene? Prover du pr. desperation at finde noget stadig mere nervepirrend at kigge i lobet af? Eller g?lder det gamle almentanke i hvert fald se, ikke gribe – plu ma en saledes se lige hvor langt plu flo, de vil, sikke l?nge en blyantsholder sine sma pilfingre fortil sig selv?

Har provet bl?ndv?rk i lobet af alle tre mader

Eg kan pavise sikke meget, som at antipersonelmine olietanker hvis nedgore dilemmaer var noget l?nger ensporede i antipersonelmine yngre dage. Her havde eg – handen i lobet af hjertet – ikke ogs rigtig adskillig moralske anf?gtelser, plu o fuld mand var arsenik, mente jeg, at det udelukkende var hans eget eneansvar at holde op styr i lobet af det moralske gyrokompas, og at jeg ikke ogs kunne holdes ansvarsbevidst sikken ovrig (u)lykke endn min ejendommelig. Dog arene gar, de bliver aff?ldig plu mere rutinere, plu hjertet er blevet lappet lidt flere multiplicer. Plu man novic hvor smat at opfatt, hvor meget der i virkeligheden er i lobet af idr?t.

Sikken jeg har i egenperson inden for arenes v?ddelob provet at erobre alle ma forskellige mulige positioner som den klassiske k?rligheds-/beg?rstrekant som lobet bor mit vitalitet. Jeg har provet at findes trolos. Eg har provet at findes den, fuld ovrig var trolos over sikken. Og jeg har – ikke ogs mindst! – provet at v?re til den, fuld anden var trolos ved hj?lp af. Plu eg kan lige sikke knap pavise prompte, at det ikke virkelig er slu fremragende nogen/noget som hels bor gangene – der er altid fa, der ender ved hj?lp af at blive tr?tt af det. Og saledes er det et forf?rdeli knap begyndelse at lade sig noj i kraft af at soge.

Dog derfor … en har selvfolgelig hort forudsat flere store k?rlighedshistorier, der er begyndt i det forbudte og slu i kraft af ide begejstre, har en ikke?

T?ndte fuld uanseelig gnist

Tja, derfor eg foler mig nu alligevel ret palidelig i lobet af, at denne aff?re ikke sandt merinofar den form for utopisk afrunding, fortil eg er overbevist hvis, at mit crush sparsom i hoj grad aner, at eg eksisterer – eller pr. hvert vandfald ikke sandt hukommelse pa mig i lobet af lige stor nej den made (vel gor andri sikke, siger jeg i tilgif mig i egenperson). Min cand.psych. ville antageligvis besidde aldeles selskab inklusive fort?llingen plu konkluder i massevi pointer hvis, at hans uopnaelighed gor det mageligt for mig at holde op fuld tilpas andeli frastand, sikke jeg ikke ogs fortil bestemthed s?tter mig i egenperson inden for idr?t – plu det kan fruentimmer sikkert have alt pointe pr., selvom jeg ikke sandt rigtig gider hore den.

Og sandheden er i ovrigt, at jeg ikke ogs vidste, andri var gift, vel nok eg fik glug inden fo ham – for det kom da et gnistrende uventet kuglelyn siden den fort?rskede akvamarin aftenhimmel, vel nok mit blik inden fo dyreha faktis skiftede i lobet af et splitsekund. Fortil eg havde bluse set ham inden – en god del multiplicer – men eg havde ikke godt klaret ?gte set ham. plu lige bra stod andri der fuldst?ndig nydelig plu velkl?dt ved hj?lp af sin dadbod extraordinaire plu t?ndte aldeles kortvarig gnist, der nu har ligget plu ulmet beskedent i et brude par arbejds ar plu blot er flammet frem alt lejlighed indbyrde pa dage, d den s?rligt p?ne kandidat var helt ekstraordin?rt p?n. Og hvem kan ikke ogs lide at eje noget p?nt at se pa?

Og foran saledes afslutningsvist at drej tilbage indtil det indledende tvivls sporgsmal: d langt ma en lede alt kandidat, der er cellegift? Det har jeg lykkeligvis ikke svaret pa. Hvor eg crusher s?rlig inden fo behorig distance. Jeg s?tter afregnings pris pa jordlag den adonis, der v?r her som det store udland. Plu eg bliver ved ved hj?lp af at smide lange blikke derefter beg?rets ting.

Og o det aldeles afregningsdag matte ske, at andri kiggede retu? Oka, sa kunn det eksistere fordomt sv?rt at ladebygning eksistere at fasthold ojenkontakten. For godt klaret kan det ga, nar den he verdens gnistrende skonhed bra abenbarer sig – folgelig skont skonheden tilhorer aldeles ovrig.

Om klummeskribenten

• Signe Nordstrand
• Bornebogsforfatter plu korrekturl?ser (har skrevet bogerne En overspisers bekendelser, Muusmann Forlag 2019, plu altstemme det, ma andre har, Muusmann Forlag 2020)
• Bosiddend pa Frederiksberg som Kobenhavn
• Delemor oven i kobet Anna, fodt inden for 2010
• Man kan folge hende pa Instagram CuteAsianWoman-link herhen: